Hakaen forklaret

Hvad en haka er

Haka er en række ceremonielle danse i maorikulturen. Som scenekunst bliver haka ofte opført af en gruppe med kraftfulde bevægelser og trampen med fødderne akkompagneret af rytmiske råb. Traditionelt er de blevet opført af både mænd og kvinder ved en lang række sociale begivenheder. Kroppen fungerer som instrument og formidlingskanal, og det centrale aspekt er ordene og det budskab, de indeholder. Museet kalder hakaen for et velkendt og kraftfuldt ritual.

Her hvor maoritraditionen siger, det begyndte

Ifølge maoritraditionen opstod hakaen fra en skabelseshistorie. Solguden Tama-nui-te-rā havde to hustruer, sommerpigen Hine-raumati og vinterpigen Hine-takurua. Hakaen opstod med komsten af Hine-raumati, hvis tilstedeværelse på stille, varme dage åbenbarede sig som en sitren i luften. Dette var hakaen tilhørende Tāne-rore, søn af Hine-raumati og Tama-nui-te-rā. Derfor er hakaen både et naturfænomen og en dans: luftens flimren på en varm sommerdag.

Ikke kun en krigsdans

Haka forbindes i folkets bevidsthed med mandlige krigeres forberedelser til kamp, men opfattelsen af, at haka typisk er krigsdans, betragtes som fejlagtig af maoriske forskere. Deres funktioner omfatter at byde gæster velkommen, at tage afsked med og sørge over afdøde, at give råd eller instruktioner, at genoprette selvrespekten, at intimidere modstandere og at formidle sociale og politiske budskaber. Peruperu er en krigshaka, der anvender våben, mens haka taparahi udføres uden våben og er den mere almindelige ceremonielle form.

Læs næste: Kapa haka forklaret

Det, du ser og hører

Haka anvender ansigtsforvridninger som at vise det hvide i øjnene, kaldet pūkana, og at række tungen ud, kaldet whetero, hvilket kun udføres af mænd. En bred vifte af kraftfulde kropsbevægelser ledsager dem, såsom at klappe hænderne mod kroppen og stampe med fødderne. I museets maoriske kulturelle optræden forklares hakaens oprindelse, traditionelle anvendelser og forskelle, så udfordringen introduceres, før den udføres. Lyt efter ordene såvel som bevægelserne, for ordene bærer budskabet.

Hakaen ud over scenen

New Zealands rugbyunionsholds praksis med at udføre en haka før internationale kampe har gjort dansformen mere kendt verden over. Den fortrolighed er en af grundene til, at hakaen så ofte reduceres til en udfordring før en kamp. I maorisk kultur er den en langt bredere form, der udføres ved mange sociale anledninger, og museets session introducerer hakaens oprindelse, traditionelle anvendelser og forskelle. At se den forklaret på det sted, hvor den udføres, snarere end på en tv-skærm, er selve pointen med sessionen.

At se på med respekt

Ikke-traditionelle eller upræcise haka-optrædener er blevet kritiseret af maoriske akademikere, og nogle maoriske ledere har protesteret mod letfærdige efterligninger. Museet oplyser, at dets maoriske optræden er tapu, og briefe besøgende om protokollerne, før de går ind i auditoriet, så den praktiske regel er at tage briefingen alvorligt. Se, lyt, og lad værterne afgøre, om besøgende må deltage. Efterlign ikke bevægelserne eller ansigtsudtrykkene uden for sessionen, da museet beder besøgende om at respektere og bevare skikke og traditioner.